Barn i Maugstrup i 50’erne

Jens Petersen med mælkejunger på ladet af bilen

Jens Petersen

Skrevet af Leif Petersen

Jeg er født søndag den 5. august 1945 i Maugstrup. Min mor var Christine Petersen (Dina), som på daværende tidspunkt var hjemmesygeplejerske i Maugstrup, Simmersted og Jegerup. Min far var Jens Petersen, som var selvstændig vognmand.

Maugstrup – sådan stavede man til byen dengang – var en driftig by med to købmandsforretninger, et bageri, et smedeværksted, en karetmager, et tømrer/-snedkerværksted, et cementstøberi, en kro, en cykelhandler der også solgte brændsel og kørte ”lillebil”.

 Jens Petersens bil

Jens Petersens bil

 

I en kortere periode havde byen sågar en ”barber” med salon hos snedker Sørensen. Dertil mange gårde med adskillige karle og piger. Andelstanken havde også fundet vej til Maugstrup. Der var et frysehus ved Knud Eriksens gård og et andelsvaskeri overfor købmand Petersens butik. Det var også her, man kunne købe poletter til brug i vaskeriet.

 

Der var daglige busforbindelser hverdage morgen, middag og aften til og fra Haderslev. Om morgenen virkede rutebilen som en slags skolebus. Om aftenen var det primært transport af passagerer, der havde været til ”stajs”, ligesom man kunne afhente bestilte varer enten direkte ved bussen eller i butikken hos købmand Iversen.

Mit barndomshjem lå på det, der i dag hedder Ringgade 14 – nabo til kroen. Gaderne havde dengang ikke officielle navne. Det var ikke nødvendigt. Post Nissen, som kørte ud fra Simmersted Posthus og Central, kendte alle beboere i Maugstrup og Simmersted.

Ringgade 14, Maugstrup

Ringgade 14, Maugstrup

Ringgade 12-14, Maugstrup

Mit barndomshjem eksisterer ikke mere i sin oprindelige form. Mine forældre solgte huset i 1960 til tidligere sognerådsformand Marius Schmidt. Mens han boede der, brændte det stråtækkede hus ned til grunden. Et nyt hus blev opført på grunden.

 

På kirkepladsen lå i øvrigt i min barndom ”æ sprøjthus”. Når der var brand i sognet, cyklede min onkel Thomas (Petersen), som var graver, rundt i byen, blæsende på sit brandhorn og alarmerede derved alle mænd til spøjtehuset.

 

6 Ringade 12 og 14, Maugstrup

Brandpumpen blev læsset på min fars lastbil og så gik det med hornet i bund til brandstedet. Jeg husker 2 større gårdbrande i Ringtved. (Rasmussen og Musmanns gårde)

Tæt på kirkepladsen, på en mark overfor kroen, gæstede Winthers Tivoli hvert år byen. Et tivoli med luftgynger, karrusel, skydetelt og tombola. Mens tivoli gæstede byen, var kroen åben. Da var der fest i byen.

Den årlige ringridning udgik også fra kirkepladsen. Her samledes rytterne og red til festpladsen bag ved Peter Schjernings gård. Gevinsterne var udstillet i købmand Iversens butiksvindue.

Et andet samlingssted var præstegårdshaven, ikke kun for voksne, men mere for børn og unge. Den årlige Sct. Hansfest blev dengang som nu afholdt i frugthaven, vest for dammen.

Jeg husker også opførelsen af sommerspillet ”En søndag på Amager” på plænen foran hovedbygningen i ideelle rammer. Hvem der stod for denne opførelse, husker jeg ikke med sikkerhed, men det foresvæver mig at det var Alfred (Petersen). Han var komis ved købmand Iversen. Han købte i øvrigt senere en købmandsforretning i Nr. Hostrup og grundlagde her Nr. Hostrup Camping.

Ellers virkede haven dengang, takket være pastor Dahlbergs store gæstfrihed, som en offentlig legeplads. Om vinteren skøjtede byens børn og unge her, hvis der ikke var en ”oversvømmelse” på en mark i nærheden af byen, hvor der ikke var ”katis”.

Om foråret måtte vi forsyne os med dorotheasliljer og anemoner fra ”skoven” syd for præstegården.

Det var også i ”skoven” pastor Dahlberg havde bygget et lysthus, som han havde indrettet som atelier. Det var her han malede sine utallige oliemalerier, som prydede Præstegården.

Om sommeren måtte vi låne pastor Dahlbergs hjemmelavede båd til at fiske karusser, som der var rigtig mange af i dammen.

Vi havde dengang ikke elektronisk legetøj, fjernsyn m.v. Vores legeplads var byen og naturen omkring byen. Vi organiserede selv vores fritid. Det kunne være ”Antonius” over bager Boysens bageri eller ”sparke til dåse” samme sted. Det kunne være ”fordriv” i Ringgade fra Aggesens gård til krydset ved smed Reimer i den anden ende af byen.

Det kunne være kroket på græsarealet foran købmand Petersens butik eller spille til hul med marmorkugler i fortovet samme sted.

Der var 2 populære kælkebakker, en bag Jens Juhls gård og en på Viggo Schultz mark midt i byen. Udenfor byen, mod Jegerup, lå ”æ bajstej”, hvor mange lærte at svømme eller har fanget deres første gedde.

I retning mod Haderslev var ”æ lilleluen”, et yndet sted for os drenge. Her byggede vi huler, førtes store ”krige”, spiste brombær, skovmærker og vilde jordbær.

I 1970 ved kommunesammenlægningen blev min mors distrikt udvidet med Sommersted, Kastvrå og Lerte og vi skulle flytte til Sommersted.

Jeg vil altid huske min barndom i Maugstrup med glæde. Jeg tog rigtig mange minder med derfra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in ,