Mange er sikkert blevet ringet op af et barnebarn og blevet bedt om at skrive en barndomsberetning til brug i skolen. Hvem kan sige nej til det? Når nu beretningen er skrevet, så vil vi vældig gerne have den til arkivet. Så betænk os venligst, hvis du har en beretning liggende. Her er det Lis Kjær fra Kastvrå der har skrevet til sit barnebarn.

Mit navn er Lis født Juhl og gift med Aage Kjær. Jeg er født på Grønvang i Maugstrup hvor vi var 4 søskende, 3 piger og en bror. Jeg er født i 1938, 2 år før 2. verdenskrig kom til Danmark. Da jeg var 4 år fik jeg en lillesøster.

Vi er alle født hjemme i vores forældres soveværelse. Jordmoderen vores bedstemor assisterede ved fødslen, som gik godt. Vores far kom først og så barnet, når det hele var overstået.

Jeg legede meget med min jævnaldrende bror. Vi fandt på mange sjove ting, som vores far og mor ikke syntes var så sjove. Engang sad vi i en kalveboks og røg pibe. Det opdagede vores far. Han lugtede røgen. Så fik vi en endefuld, som dengang var lovlig samt en påtale om at det var forbudt at bruge tændstikker i halmen og i det hele taget.

 

 

 

 

 

 

 

 

Februar 1945
Jeg kom i skole som 7-årig i Maugstrup, den 1. april 1945. Børnehave og 0 klasse fandtes ikke. Da den tyske hær havde skolen besat, startede vi i sløjdlokalet ved lærerboligen. Vores lærerinde, som boede oven over skolen var flyttet ind på en gård, da hun var bange for de tyske soldater.

Vi lærte at læse i Ole Bole læsebogen, regnebogen husker jeg ikke mere. Vi kom skiftevis op til den store tavle for at skrive med kridt det bogstav vi nu havde lært. Vi fik også regnestykker til hjemmearbejde. En kladde havde vi til at øve skønskrift.

Skolen var delt op i 2 klasseværelser. Det ene var lilleskolen og det andet var storeskolen. I lilleskolen var der 4 årgange og i storeskolen 3 årgange. De første år mødte vi kl.13, senere kl. 8. I storeskolen begyndte dagen med morgensang og fadervor.

Skoleklassen var fyret op af en stor kakkelovn og børnene skiftedes til at hente brænde i skuret. Her var gammeldage das med spand under. Et til drengene og et til pigerne. Om vinteren kunne det være så koldt at skolen ikke kunne varmes op eller sneen lå så højt at undervisningen måtte aflyses.

Til skolen var der også en gymnastiksal

I gymnastiksalen var der megen fornøjelse og aktivitet med diverse redskaber såsom buk, reck, plint og ribbe. 7. klasse havde køkkenskole for piger og sløjd for drengene. (hjemmekundskab)

Der var knyttet bibliotek til skolen hvor landsbyens beboere lånte bøger m.m. I storeskolen var der en lærer, som boede i et tilhørende hus et stykke fra skolen. Han kunne give en ørefigen, når børnene var frække eller ikke hørte efter. Det var lovligt dengang. Eller vi kom uden for døren i 10 minutter.

Om sommeren spillede vi bold udenfor på plænen. Det var sjovt. Dengang legede børnene i vid omfang de gamle børnelege i frikvarterer og derhjemme i landsbyen såsom kædetik, pind, halli hallo, spil om marmler eller hønseringe og flere andre. Drengene havde mere barske lege. Joh det var en god tid.

Når der var fint vejr om sommeren hændte det at vi tog i lillelunden en lille skov syd øst for Maugstrup, for at lege nogle timer medbringende kager og saftevand. En ugentlig sangtime lærte os de danske sange og salmer. Der var også undervisning om lørdagen.

Om vinteren skulle Nis Anker (min bror) og jeg efter skoletid ofte hjælpe hjemme vores far og landbrugsmedhjælperen med at tærske korn i laden. Puh hvor det støvede, det kunne vi ikke lide. Vores hund Skot havde travlt med at fange musene der var mellem kornnegene.

I 6. klasse flyttede jeg skole og kom på realskolen i Haderslev, hvor jeg begyndte i 1. mellem. I alt 5 år gik jeg der og sluttede af med realeksamen. Om sommeren cyklede jeg de 12 km. til skolen og om vinteren kørte jeg med rutebil.

Grønvang, Ringgade 44, Maugstrup2