Hjerndrup frivillige Brandværn
Af Aksel Gyldenkærne
Brandværnet blev oprettet i 1921 på initiativ af domæneforpagteren på Juhlsminde, A. Stenbach.
Fra starten var Stenbach brandfoged, smedemester Chr. Sørensen var sprøjtefører, snedkermester Chr. Christensen stigefører og murer Chr. Johansen strålefører.
Af andre, som valgtes til nødvendige poster skal nævnes kasserer, revisor, fire mand til at varetage politiopgaver samt et festudvalg på tre mand.

Brandværnet begyndte med en håndsprøjte, som skulle betjenes af 8 mand. Den havde sin plads i den gamle kirkestald nordøst for kirken og blev hentet med hestevogn, når der var ildebrand. Stalden blev fjernet omkring 1938 i forbindelse med en vejomlægning. Den afløstes af en bygning, som lå lidt sydligere, ud for kirkelågen, og som rummede såvel sprøjtehus, garage, toilet, redskabsrum og ligkapel.
Her opbevaredes brandmateriellet, indtil der ved hjælp af frivillig arbejdskraft blev bygget en rummeligere garage til værnet ved Sognegårdens nordgavl.
Først i 1928 fik man en motorsprøjte, en Ellehammer fra Pedershåb Maskinfabrik. Den blev spændt efter en bil og kom på den måde ud til brandstedet. Senere fik brandværnet et udryknings-køretøj, en Ford A, model 1930, som en tid havde været brugt i Sommersted og Moltrup. En Landrover blev anskaffet i 1960, hvorefter den gamle brand-bil blev afløst af en mere tidssvarende.
I brandværnets første år skete alarmeringen ved at der blev blæst i brandhorn, men denne ordning afløstes af en brandalarm koblet til en kompressor og monteret på smediens tag. Der blev jævnligt holdt øvelser, herunder også alarmeringsøvelser for at myndighederne kunne konstatere, hvor hurtigt, mandskabet kunne være på plads og have vand i slangerne.

Men der var også sommerfester, lottospil og aftenture.
Kort efter Sognegårdens indvielse skulle brandværnet holde sommerfest og søgte derfor om love til at benytte salen til selskabeligt samvær med dans til kl. 24.
Salen måtte lejes ud til arrangementer, der fremmede folkelige eller kulturelle formål, men det viste sig nu og i de følgende år, at der var stærk uenighed i sognet om, hvordan dette skulle forstås.
Så efter at have holdt sommerfest på en græsmark overfor mejeriet med fodboldkampe, skiveskydning, pilekast og forskelligt andet, sluttedes i Sognegården uden dans, men med selskabeligt samvær, præmieuddeling og kaffe til medbragt brød.
Efter kommunesammenlægningen skete der en samordning af de forskellige frivillige brandværn, som alle blev underlagt den kommunale brandinspektør. Brandværnet i Hjerndrup kom i den følgende tid til at føle sig sat i skyggen af brandværnet i Tyrstrup, og medlemmerne klagede over, at de ikke blev tilkaldt til ildebrande. Ved generalforsamlingen i 1972, hvor deltog 18 medlemmer, kunne dog berettes om tre brande, alle i Hjerndrup. Det var hos Marius Nielsen, Kjerulf Hellesø og Holger Jørgensen.
Ved generalforsamlingen i 1974 var problemet, at flere af værnets medlemmer var ældre, og der manglede tilgang af nye. Man manglede også penge og ønskede større uafhængighed af Tyrstrup Brandværn.
I sidste halvdel af 70’erne gik det hastigt tilbage for brandværnet. Som nogle af de sidste udrykninger kan nævnes to til halmfyrsbrande på Kierulfsminde og Juhlsminde i 1977.
Det kneb både med tidssvarende udrustning og med at samle mandskab til øvelserne, og da Ernst Stycke ikke ønskede at fortsætte længere som kaptajn, og ingen ville afløse ham, ophørte værnet at fungere fra 1. april 1980.
Af større brande, hvor brandværnet har medvirket ved slukning, kan nævnes:
Hjerndrup skole i 1956, Hjerndrupgård i 1956, Lamhavegård i 1958 og Bruhnsminde i 1961.
Kaptajner for Hjerndrup frivillige Brandværn var:
Domæneforpagter A. Stenbach 1921 -27, smedemester Christian Sørensen 1927 – 48, statshusmand Andreas Stycke 1948 – 59, gårdejer Johannes Jørgensen 1959 – 75, murerarbejdsmand Ernst Stycke 1975 -80.

Aksel Gyldenkærne
Var en flittig skribent når det handlede om det lokalhistoriske i Hjerndrup sogn. Kort før hans død fik vi i Lokalhistorisk Forening lov til at bruge hans artikler i årsskriftet.
På billedet ses ham sammen med konen Cathrine i 1985. Ovenstående artikel skrev han i anledning af Sognegårdens jubilæum.
