Kastvraa Forsamlingshus

Af Jørgen Nielsen

I princippet var der forsamlingsfrihed i Nordslesvig, men i praksis blev der ofte lagt hindringer i vejen. Kroer og hoteller der lagde lokaler til danske møder kunne risikere at få frataget spiritusbevillingen eller på anden måde blive chikaneret. Dette gjorde det naturligvis vanskeligt at finde lokaler, hvor man kunne mødes, særligt hvis emnet var af national karakter.

Behovet for at få egne lokaler var derfor stort, og der blev bygget forsamlingshuse mange steder i landsdelen. Således også i Maugstrup og Sommersted sogne.  Her var der blevet afholdt flere møder i den anledning, men planerne var altid strandet på grund af ueninghed om beliggenheden, men nu så det ud til, at der blevet opnået enighed om at bygge et forsamlingshus ved mejeriet Godthaab. Her have møller Nissen tilbudt gratis grund og gratis elektricitet til huset, da han planlagde at indlægge elektricitet i møllen.  Hidtil havde Maugstrup været mest stemt for en placering ved Maugstrup Station, mens Sommersted trak i retning mod Sommersted.

På et møde på mejeriet Godthaab, hvor der var mødt 20 mand, blev det besluttet at bygge Forsamligshuset. Der var tegnet andele for 4.500 mark i størrelser på 25 mark pr. styk, så alle kunne være med. Der blev valgt en bestyrelse på 6 mand, som blev pålagt at sørge for at huset blev bygget snarest muligt, når tegninger og de fornødne tilladelser var bragt i orden. Placeringen skulle være på den af møller Nissen tilbudte grund.

 Der blev i øvrigt på mødet udtrykt kritik af den påvirkning Indremission havde på befolkningen i sognene. “Der er i vore sogne en hel del, som er bleven påvirkede af Indremission, og af dem har næsten ingen taget del i foretagenet. Folk, som før har været gode danskere og ivrigt taget del i vor nationale kamp, er ved at blive missionsksindede blevne fuldstændig ligegyldige for den nationale sag”

 Men diskussionen om husets placering var ikke stoppet hermed. Nu havde gdr. Michaelsen købt en byggegrund, som han ønskede at skænke til formålet, grunden lå i umiddelbar nærhed af Kastvraa Station og den placering opfyldte Sommersted fløjens ønsker, og den oprindelige beslutning blev i sidste øjeblik omstødt til fordel for denne placering.

Huset bygges

Arkitekt Gydesen fra Haderslev tegnede huset og bygmester Schmidt i Sommersted opførte det for en sum af 5.000 mark plus en sum på 1500 mark til Møllers Dampteglværk i Sommersted.

Det hele incl. inventar endte på 8.711 mark som blev finansieret dels ved salg af aktier og dels ved et lån i Sparekassen.

I november 1908 stod huset færdigt og det blev markeret med en stor indvielsesfest søndag den 8. november, hvor der var taler af en række af egnens personligheder.

En journalist fra Dagbladet Hejmdal var tilstede, og han indledte sin artikel med følgende meget malende beskrivelse:

“Der er noget pynteligt over Forsamlingshuset i Kastvraa. De røde Murstenssejl paa den hvide Grund, Buen over de høje, smaarudede Vinduer, virker imponerende, indbydende. Salen bærer præg af det Formaal, den tjener. Loftets lyse Hvælving højner Rummet, Vægfladens gule Farve staar varmt og roligt til det hvide Træværk. En mindre, tilstødende Sal, som er holdt i dybeste rødt, fortsætter Rummet, afslutter det som Koret i et  Kirkeskib. Talerstolen frister til at fastholde Billedet. Den har i Modsætning til almindeligt Brug samme plads i Rummet som Kirkens, og den bærer sit Navn med ære. Den er et Kunstværk fra arkitekt Balsøs haand. Mørk bejtset fyrretræ, indlagt med lysegrønt, paa forsiden tre hvide Liljer i grøn Indfatning. En stilfuld og værdig Talerstol, rummelig og spartansk tillige, en velgørende kontrast til de grimme, snoldede Talerstole, som skamferer mange Forsamlingshuse. Møblerne i den lille Sal er holdt i samme Stil

Man føler, at der er god Mening i gamle Peter Skaus Indvielsesord:

    Dette Hus skal være indviet til Folkelivets og Folkeaandens Styrkelse paa kristelig Grund.

   Rummet bekræfter det.”                                     

De tyske myndigheder

Forsamlingshusene og det der foregik i dem var en torn i øjet på  myndighederne, og de blev nøje overvåget. Direkte forbyde møderne kunne man ikke, men der blev ikke forsømt nogen chance for at chikanere. Således fortælles der om et arrangement i Kastvraa, hvor gendarmen mødte op og forbød servering af kaffe -man havde ikke søgt om tilladelse….  Det blev dog løst ved at P. Fuglsang fra Maugstrup hyrerede et par personer blandt forsamlingen til at servere kaffen, derved blev sammenkomsten til en privat sammenkomst, og gendarmen kunne ikke gøre noget. For en sikkerheds skyld blev han dog udenfor huset et stykke tid.

Også sociale hensyn

Det nye forsamlingshus blev flittigt benyttet af egnens beboere og foreninger. Her kunne man dyrke gymnastik, danse folkedans, spille dilettant, holde møder eller afholde fester. Altsammen noget man ikke havde haft mulighed for i samme udstrækning tidligere. Også til private fester blev huset flittigt benyttet, f.eks.kostede det i tyverne 10- 25 kr for private at leje huset. Mindre bemidlede kunne få huset gratis, noget der understregede at her var der tale om et hus for hele folket.

Enden

I 1967 var det slut, huset var i en dårlig forfatning og en kostbar renovering var påkrævet, samtidig med at brugerne af huset efterhånden havde søgt andre muligheder. Således havde ungdomsforeningen flyttet deres arrangementer til gymnastiksalen i Simmersted og da mejeriet i Kastvraa var blevet sammenlagt med Moltrup-Bjerning, var det økonomiske grundlag for huset væk. Det var efterhånden også blevet vanskeligt at skaffe værtsfolk, så på en en generalforsamling i februar 1967 blev det besluttet at søge forsamlingshuset solgt, evt. til beboelse.

Dilettant i Kastvraa Forsamlingshus januar 1965
Her opføres stykket: Livet på Hegnsgaard.
De medvirkende fra venstre:
Chresten Berg, Villy Staub, Lis Kjær, Åge Kjær, Johannes Nielsen,
Sonja Leth, Haise Petersen, Oluf Ravn, Tage Petersen og Sine Juhl.
Desuden medvirkede Inger Juhl og Michael Juhl.

Similar Posts