Kommuneforstanderen i Simmersted

Af Jørgen Nielsen

Den besluttende myndighed var kommuneforsamlingen, hvor alle selvstændige (mandlige) beboere med egen husstand og eget hus havde adgang. I nogle af de større kommuner valgtes et kommuneråd, og dette sidste system blev obligatorisk med den reviderede landkommuneordning fra 1892. Treklassevalgretten sikrede imidlertid den mest velhavende befolkningsdels dominans. Kommuneforsamlingen hhv. kommunerådet valgte en kommuneforstander, som ordnede det daglige administrative arbejde i kommunen (bl.a. skatte- og finanssager) og samtidigt var statsmagtens repræsentant, idet han forestod meldevæsenet og fungerede som lokal politimester under herredsfogedens, senere amtsforstanderens ledelse. Nogle kommunale opgaver blev varetaget af kommuneforbund. Det gjaldt først og fremmest fattig- og skolevæsenet, hvor man i de fleste tilfælde bibeholdt sogneinddelingen fra den gamle slesvigske forvaltning. Vejvæsenet, brandslukningsvæsenet og andre opgaver blev i mange tilfælde ligeledes varetaget af et kommuneforbund.

I Simmersted blev embedet som kommuneforstander i en periode varetaget af Jens Peter Nielsen, der boede på en mindre landejendom på det der i dag hedder Harken 8.

Ejendommen Harken 8. Bemærk skiltet til højre for døren

Da skiltet for næsten 100 år siden blev pillet ned, blev det gemt væk på loftet. Det eksisterer stadig men dog noget præget af tidens tand.

Jens Peter Nielsen var født i Halk som søn af kromand og kommuneforstander Jep Nielsen, hvor han i sine yngre år ernærede sig som kusk på dagvognen mellem Halk og Haderslev. Ind imellem kørte han for præsten når denne skulle på husbesøg. Også kørsel med sognets ligvogn hørte til hans opgaver. Da han samtidig var en habil spillemand, var han det naturlige valg, til at levere musikken, når faderen afholdt baller på kroen.

Det havde været naturligt om han havde overtaget driften af kroen efter sin far, men han mente ikke miljøet på kroen var noget for unge mennesker. I stedet vender han blikket mod Simmersted hvor der er en passende ejendom til salg. Handlen går i orden og den 1. maj 1909 ankommer flyttelæsset til Simmersted.

I starten følte han sig nok lidt ”klemt” imellem de to store gårde, Ulriksbjerg og Olufsminde, men netop de to familier herfra blev hurtigt de bedste venner. Efter forholdsvis kort tid bliver han valgt som kommuneforstander, et job som krævede stor diplomatisk sans, en evne som i den grad besad. Det var jo ofte noget af en balancekunst at udføre de ordre som de tyske myndigheder forlangte, uden at komme på kant med det danske flertal. Der var på det tidspunkt kun få tysksindede i Simmersted landkommune, så der skulle navigeres med forsigtighed. Og det var netop denne evne der var Jens Peter Nielsen styrke, faktisk var han så god til at få tingene til at glide, at hans foresatte i Haderslev anså ham for ”uundværlig” på posten. Det kom ham senere til gode, bl.a. slap han for at blive indkaldt til militærtjeneste unde 1. verdenskrig.

Nu er det jo sådan af selv gode medarbejdere kan fejle – og det var netop var der skete for Jens Peter Nielsen. Fødevaresituationen var helt elendig og der var afleveringspligt for fødevarer. Nu skal man altid huske at tænke på sig selv først, og det var netop var han havde gjort, han havde gemt et par skinker på loftet. Men en skønne dag kom der kontrol og svindlen blev opdaget. Han blev arresteret og sammen med et par gendarmer puttet i toget til Haderslev. Det lignede alt af mest en enkeltbillet til fronten, men da de ankommer til Amtsbanegården i Haderslev får han fat i en dreng, som han får til at løbe op til Amtsforstanderen med en seddel, hvor han forklarer den knibe han er i, og han i den grad har brug for hjælp. Amtsforstanderen reagerede hurtigt, med en ordre: manden skal løslades, og således kunne han ta’ toget hjem samme aften.

Similar Posts