Skrevet af pastor Carsten Petersen, Maugstrup, 1918 – 32

1918

I begyndelsen af januar faldt der så meget sne, at alt var standset. Der var ingen gudstjeneste eller skolegang.

Mejeriet fik ordre på at levere mælken til Haderslev og Hamborg. Svin over 8 uger skulle afleveres.

Snekastningen gik langsomt, fordi der manglede folk.

Der kom ingen post i 3 dage og toget kom ikke i 8 dage.

Iver Autzens gård brændte undtagen stuehuset. På grund af materialemangel kunne det ikke genopbygges. Priserne på varer blev meget dyre. F.eks. kostede 1 svin 10 mark, 1 læs hø 800 mark.

1919

Det var et tørt forår, – den første regn faldt den 15. juni. Høsten blev tilfredsstillende, men sidst i høsten gav det regn i 4 uger. Sidst i oktober stod der endnu korn på marken.

I dagene omkring oktober gik den store vending for sig på fronterne. Den 12. oktober kom der efterretning om at Tyskland kapitulerede.

Hele Maugstrup og Simmersted bar tydeligt præg af den tid, med økonomisk forfald. Møllen ligger i ruiner. De tyske penge sank i værdi – 10-15 kroner = 100 mark.

1920

Den 10. januar oprettedes freden i Vazsallis som gav Nordslesvig ret til en fri afstemning, om de ville med til Tyskland eller Danmark. Afstemningen fandt sted den 10. februar. Sognet var fuld af gæster, mest nordfra, som ville afgive deres stemme. De var indlogeret rundt om i hjemmene.

Dagen efter blev en festdag, som man ikke havde oplevet før. Vejret var dårligt med regn og storm og mange nye dannebrogsflag blev ødelagt. Om morgenen, kl. 8½ hejstes flaget ved skolen. Sognepræst Carsten Petersen bad en bøn og der blev sunget et par salmevers med børnene. Fra kl. 8½ ringedes med kirkeklokken og derefter begyndte gudstjenesten i kirken. Kirken var fyldt med afstemningsgæster. ”Den signede dag” blev sunget og derefter holdt præsten følgende prædiken: ”Retfærdighed ophøjer et folk, men synden er folkets skændsel” osv. Efter velsignelsen sang man ”Til Himlene rækker” og den store afstemning begyndte.

Om aftenen var der dækket kaffebord i Maugstrup Kro, hvor skillevæggene måtte tages ned for at huse de mange mennesker. Efter velkomst af gdr. Chr. Skytt talte sognepræsten over verset ”Guds fred med vore døde”.

Næste dag samledes børnene til fest. Sognepræsten fortalte om Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe.

Der er et yndigt land eller andre fædrelandssange kunne ikke synges, fordi kun enkelte børn kendte enkelte vers.

I den følgende tid var der valg til sogneråd, skole- kommission, rigsdag m.v. Den 7. november valgtes under stor deltagelse en menighedsrepræsentation. Det gav stor splittelse mellem Maugstrup og Simmersted. Maugstrup fik valg 8 og Simmersted 4. Fra Simmersted ønskedes lige mange hvert sted og det gav et fjendskab mellem de 2 byer.

Sognepræsten ønskede ligeledes degneembedet delt med læreren fra Maugstrup som organist og læreren fra Simmersted som forsanger. Men det ønskede flertallet fra Maugstrup ikke. Der var samtid et spændt forhold mellem de 2 lærere.

Sognepræsten blev fra Kirkeministeriet spurgt om han ønskede at forsætte i embedet. Svaret var ja. Senere kom en ny forespørgsel om han ønskede at blive i sit nuværende embede. Svaret var ja. Præsten modtog så en midlertidig bekræftelse, indtil menigheden fik lejlighed til at afgøre, om de ønskede valg af sognepræsten. Den afstemning fandt sted den 14. december.

I Maugstrup stemte 103 nej og 20 ja. I Simmersted stemte 104 nej og 1 ja, – og dermed var det vedtaget ikke at afholde valg. Dermed var sognepræsten berettiget til kongelig udnævnelse.

Klinkepungen blev afskaffet. Degn Dall forrettede degnetjenesten til 1. november. Den blev efterfølgende overtaget af H.H. Møller, Maugstrup.

Fra den 10. til den 15. juli drog den danske konge gennem landet. Han kørte også gennem Maugstrup Sogn og blev hilst af beboere ved Nykroen. Den nye sognefoged talte til ham. Sognepræsten var fraværende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 2. april afsløredes mindestenen over de faldne i krigen. Der var 300 i kirken. Stenen var skænket af Peter Petersen. Den lå oppe i skoven.

Sognepræsten fik et ridderkors, som han satte meget ringe pris på. På afstemningsdagen blev billedet af Kejser Wilhelm afbrændt på Gildbjerg om aftenen.

Mødet for de unge i skoven blev næsten hvert år ødelagt af regn.

Mørke Faroer: Et tilbageblik over Maugstrup Sogn

Maugstrup Sogn har ord for at være et af de mere velstående i Nordslesvig. Befolkningen er arbejdsom og sparsommelig, til tider nøjeregnende. I tidens løb er gårdene blevet nyopbyggede. Bundløs fattigdom har man ikke kendt til her i mands minde.

Men billedet har også sine mørke sider. Der ligger over sognet en skygge af egen art. I den sidste snes år og længere tilbage har der været et påfaldende stort antal af åndssvage eller åndeligt forstyrrede personer. Man kan gøre sig sine tanker derom. Skyggen er ligeligt fordelt i sognet. Der nævnes som sindsforvirring, døvstumme, forkrøblet og andre som ikke var fuldt udviklede i åndelig henseende.

Hvad er skylden? Det mest påfaldende er at alle er børnebørn af gamle slægter. Er det så blodet, der har taget skade? Igennem århundreder har man giftet sig med deres søskendes børn og halvsøskende. Det er gammel mening, at disse biologiske love derved krænkes og hævner sig. Måske er her forklaringen. Det er ikke godt, at blodet ikke fornyes.

1929

Året mindes som en lang og hård vinter. I kirken installeres elvarme. Kirke, præst og degnetiende samt jordhyre, koleje og præsteafgifter blev afløst.

1931-1932

Præsten søgte sin afsked på grund af svaghed. Søndag, den 26. juni 1932: Pastor Carsten Petersen holdt sin afskedsprædiken.